instrumentalis

Instrumentalis, sprogvidenskabelig betegnelse for en kasusform, der typisk angiver middel, instrument eller ledsagelse. Instrumentalis findes som selvstændig kasus i ældre indoeuropæisk og er bevaret som sådan i de slaviske sprog og i latin som midlets ablativ.

Faktaboks

etymologi:
Ordet instrumentalis kommer af latin instrumentum 'middel, redskab'.

Se også kasus.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig