infanteri

Infanteri, tidl. fodfolk, den ældste landmilitære våbenart, der i antikken udrustet med bl.a. lanse, spyd og sværd var rygraden i græske og romerske hære. Med ildvåbnenes indførelse i middelalderen organiseredes infanteriet i pikenerer med stødvåben og musketerer med ildvåben. Døllebajonetten (se bajonet) gjorde på 1700-t. piken overflødig.

Faktaboks

etymologi:
Ordet infanteri kommer via tysk fra spansk infanteria, afledt af infante 'fodsoldat', af lat. infans 'umælende, lille barn', af in- og præs.part. af fari 'tale'.

Omkring 2. Verdenskrig udvikledes motoriseret, pansret infanteri, der nu i samvirke med øvrige våbenarter udgør den moderne hærs slagstyrke. Nutidigt infanteri råder over våben til bekæmpelse af såvel pansrede som bløde mål.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig