industriel grafik

Industriel grafik. Knud V. Engelhardt udformede 1926-27 gadeskiltene i Gentofte Kommune nord for København; over bogstavet j i -vej placerede han et lille rødt hjerte; skiltene anvendes stadig. Boguglen i midten er tegnet af Erik Ellegaard Frederiksen som bomærke for Den Danske Boghandlerforening (1968); den er også anvendt af boghandlere i Norge, Sverige og Schweiz. Nederst ses Torben Skovs frimærker fra 1994 til det danske postvæsen med opfordringer i rebusform til at spare på vand og CO2.

.

Industriel grafik, grafisk design, omfatter formgivning af typografi og layout til bog- og avistryk, plakater, skilte samt bogtilrettelæggelse, udformning af frimærker, logoer m.m. og hele designprogrammer for virksomheder.

Udviklingen af den industrielle grafik har været betinget af typografiske nyskabelser fra opfindelsen af maskinel typesætning i slutningen af 1800-tallet til brugen af fotografiske reproduktionsmetoder og senest digitalt formet typografi.

Æstetisk bevidst design af skrifttyper og layout introduceredes i sidste halvdel af 1800-tallet af William Morris og den britiske Arts and Crafts bevægelse.

Men det var amerikanske grafiske designere som Frederic William Goudy (1865-1947) og Bruce Rogers (1870-1957), der begyndte at anvende industriel teknologi i dette arbejde. Tidlige eksempler på firmadesign er Peter Behrens' designlinje for den tyske AEG-koncern fra 1907 eller Edward Johnstons for London Transport fra 1917.

I Danmark var den industrielle grafiks fædre arkitekterne Thorvald Bindesbøll med sit Carlsberg-logo fra 1904, Knud V. Engelhardt med bl.a. gadeskilte og telefonbøger, Gunnar Biilmann Petersen med de pengesedler, der var i brug 1959-74, og Claus Achton Friis med bl.a. frimærker og cigaretpakninger. Et dansk eksempel på firmadesign er Jens Nielsens designprogram for DSB fra 1980'erne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig