induktionsfri ledning

Induktionsfri ledning, elektrisk ledning med en meget lille selvinduktion. Til særlige anvendelser, fx mellem en forstærker og højtalere, kan det af hensyn til signalgengivelsen være ønskeligt at benytte kabler med meget lav impedans, så ledningernes selvinduktion får betydning. Selvinduktionen kan fx reduceres ved at sammensætte kablerne af ledere, der er meget tykkere end påkrævet af hensyn til strømstyrken, og holde dem tæt sammen isolerede fra hinanden.

Induktionsfri ledninger er desuden velegnede til eksplosionsfarlige omgivelser, idet den ringe selvinduktion reducerer gnistdannelsen fra evt. overrevne ledninger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig