Induktionsfri ledning, elektrisk ledning med en meget lille selvinduktion. Til særlige anvendelser, fx mellem en forstærker og højttalere, kan det af hensyn til signalgengivelsen være ønskeligt at benytte kabler med meget lav impedans, så ledningernes selvinduktion får betydning. Selvinduktionen kan fx reduceres ved at sammensætte kablerne af ledere, der er meget tykkere end påkrævet af hensyn til strømstyrken, og holde dem tæt sammen isolerede fra hinanden.

Induktionsfri ledninger er desuden velegnede til eksplosionsfarlige omgivelser, idet den ringe selvinduktion reducerer gnistdannelsen fra evt. overrevne ledninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig