Indisk møntvæsen, oldtidens NV-Indien var kulturelt og politisk påvirket fra Grækenland, hvilket afspejledes i udmøntningen. Mønterne kunne fx have både græsk og indisk indskrift, og motiverne var ofte græskinspirerede.
Sydindiske udmøntninger fra den tidlige middelalder blev fortrinsvis præget i guld, pagoder og fanams, og bronze, casu, men sølv forekom også. Guld og bronze blev formodentlig foretrukket, fordi man tidligere havde brugt importerede romerske og byzantinske guld- og bronzemønter.
I det muslimske Delhisultanat i Nordindien (1206-1526) prægedes mønter af guld, sølv og bronze efter islamisk forbillede, dvs. med korancitater i stedet for billeder. I det sydindiske kongedømme Vijayanagar udmøntedes samtidig bl.a. pagoder.
I 1526 blev Delhisultanatet afløst af Mogulriget, som indførte et nyt møntvæsen med en guldmønt, mohur, en sølvmønt, rupie, og en bronzemønt, dam. Senere udbredtes også mønter præget ved de europæiske handelsstationer, bl.a. det danske Tranquebar.
Den indiske møntenhed er i dag en rupee; den deles i 100 paise.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.