indisk møntvæsen

Indisk møntvæsen. Fra venstre mod højre: Baktrisk-indisk tetradrachme af sølv fra kong Filoxenos i Gandhara, omkring 100 f.Kr. Forsiden har kongeportræt og indskrift på græsk, bagsiden har kongen til hest og indisk indskrift. Sydindisk guldpagode med elefant stammende fra Vijayanagardynastiet, muligvis omkring 1450. Mohur af guld fra Sher Shah, sultan i Delhi 1540-45. Mohur af guld fra stormogulen Akbar, formentlig præget i hovedstaden Agra. Rupee fra 1964, en mindemønt for Jawaharlal Nehru. Alle mønterne er gengivet i 1:1.

.

Artikelstart

Indisk møntvæsen, oldtidens NV-Indien var kulturelt og politisk påvirket fra Grækenland, hvilket afspejledes i udmøntningen. Mønterne kunne fx have både græsk og indisk indskrift, og motiverne var ofte græskinspirerede.

Sydindiske udmøntninger fra den tidlige middelalder blev fortrinsvis præget i guld, pagoder og fanams, og bronze, casu, men sølv forekom også. Guld og bronze blev formodentlig foretrukket, fordi man tidligere havde brugt importerede romerske og byzantinske guld- og bronzemønter.

I det muslimske Delhisultanat i Nordindien (1206-1526) prægedes mønter af guld, sølv og bronze efter islamisk forbillede, dvs. med korancitater i stedet for billeder. I det sydindiske kongedømme Vijayanagar udmøntedes samtidig bl.a. pagoder.

I 1526 blev Delhisultanatet afløst af Mogulriget, som indførte et nyt møntvæsen med en guldmønt, mohur, en sølvmønt, rupie, og en bronzemønt, dam. Senere udbredtes også mønter præget ved de europæiske handelsstationer, bl.a. det danske Tranquebar.

Den indiske møntenhed er i dag en rupee; den deles i 100 paise.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig