Indirekte skydning, metode til skydning med især artilleri og mortérer, der indebærer afgivelse af ild mod et mål, der ikke kan ses fra våbnet. Ilden korrigeres af observatører ud fra dens beliggenhed i forhold til målet. Ved artillerienheder fx beregnes korrektionerne i en såkaldt skydecentral. Se også skydning.