indianske sprog

Indianske sprog, de opr. sprog i Nord-, Mellem- og Sydamerika; i alt ca. 900 sprog fordelt på omkring 35 ætter og familier. De tales af ca. 25 mio., men især i Nordamerika er mange ved at forsvinde. Større sprogfamilier er athapaskisk og algonkin i Nordamerika, maya (se mayaer) og oto-mangue i Mellemamerika og quechua og tupí i Sydamerika. Trods den geografiske nærhed af inuit og aleuter i Alaska og Canada har man ikke kunnet påvise slægtskab mellem indianske og eskimoiske sprog.

Læs om klassifikation, sproghistorie og grammatik i indianske sprog under indianere (Sprog).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig