Indianismo var en strømning i latinamerikansk romantisk inspireret litteratur. Med baggrund i myten om "den ædle vilde" blev den indfødte befolkning idealiseret som symbol på det ægte og oprindeligt amerikanske. Egentligt var dette billede dog udtryk for den europæiske forestilling om de ufordærvede, oprindelige folkeslag. Inspirationskilderne var Rousseau, Chateaubriands roman Atala (1801) eller Walter Scotts Ivanhoe (1819). De oprindelige folk bliver portrætteret som pittoreske og kuriøse kulturer, men samtidigt rerpæsenteres også en medfølelse for deres skæbne som invaderede og undertrykte folkeslag.

Faktaboks

Også kendt som

indianisme

Romanen Iracema som model for indianismo

Repræsentativ for indianismen er den brasilianske forfatter José de Alencars roman Iracema (1865), som i høj grad er en allegori over erobringen af Amerika og den nye hybridkultur som opstår i kølvandet derpå. Den kvindelige hovedpersons navn, Iracema, er således et anagram for America. Hun er indfødt og forelsker sig i den kristne, hvide kolonist Martim. Det er ligeledes symbolsk når hun dør efter at have født deres fælles barn, da Alencar derved fremstiller de oprindelige kulturers destruktion og fremkomsten af en ny nation med både indfødte og europæiske kendetegn.

Sådanne romantiserende fremstillinger af de indfødte folkeslag bliver til en del af den latinamerikanske stiftelsesmytologi og indgår i dannelsen af disse landes nationale identiteter.

Andre indianistiske forfattere og værker

Et andet fremtrædende indianistisk værk er den dominikanske forfatter Manuel Jesús Galváns (1834-1910) roman Enriquillo (1879). Heri fremstilles den spanske erobrings første tider og konflikten mellem kolonisternes grusomme tyrannisering af de oprindelige folkeslag og Bartolomé de las Casas' forsvar for disse. Hovedpersonen er taíno-lederen Enriquillo, som konfronteres med ydmygelser og overgreb, og derefter erkender, at døden er at foretrække frem for den fornedrende tilværelse, som hans folk er offer for. Han starter derfor et oprør som på forhånd er dømt til nederlag, men som samtidigt er det eneste mulige valg.

Andre forfattere i denne strømning er Juan León Mera (1832-1894), Ecuador, og Eligio Ancona (1836-1893), Mexico.

Konklusion og efterliv

Indianismen var således en vigtig del af udviklingen af den nationale litteratur i de nye, uafhængige stater i Latinamerika. En pendant til de nævnte forfatterskaber er James Fennimore Cooper, hvis "indianerromaner" fik stor succes også uden for USA. Denne strømning får en naturlig fortsættelse i den litterære indigenismo.

Det bør slutteligt nævnes, at termen indianismo også forekommer inden for den nyere latinamerikanske politiske tænkning, hvor den refererer til en dekolonial og frigørende bevægelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig