indeklima

Inden for det termiske område er træk samt skiftende og stigende temperaturer blandt de hyppigste årsager til et dårligt indeklima. Trækproblemer fra fx ventilationsanlæg afhjælpes ofte ved at hæve temperaturen, hvilket hyppigt medfører problemer.

En øget temperatur kan medføre, at mennesker oplever, at luften har en dårligere kvalitet end den samme luft ved en lavere temperatur. Øges lufttemperaturen, vil den relative luftfugtighed falde, hvilket kan medføre en øget afgasning af vandopløselige stoffer, fx formaldehyd, fra vægge og inventar. Høje temperaturer vil normalt også betyde en øget afgivelse af forureninger fra materialerne.

Fugt kan være årsag til mange alvorlige indeklimaproblemer. Mennesket har ingen fugtsans og kan derfor ikke direkte mærke, om luften er tør eller fugtig. Når luften føles tør, er det ofte, fordi temperaturen er høj, og fordi luften indeholder irriterende stoffer. Indirekte kan fugtigheden spille en rolle for forekomsten af gener og sygdomme, fx astma.

Hvor luftfugtigheden er høj, fx i senge, trives husstøvmider godt. Husstøvmider er den væsentligste årsag til astma. I bygninger med fugtige materialer og konstruktioner er der risiko for vækst af mikroorganismer, fx skimmelsvampe. Foruden allergigener kan der fra skimmelsvampe afgives andre biologisk aktive stoffer, fx mykotoksiner og flygtige organiske stoffer. Luftens relative fugtighed bør ikke overstige 50% i længere tid.

Ved lav luftfugtighed kan der opstå problemer med statisk elektricitet, idet personer, der går på en gulvbelægning, der ikke er ledende, kan blive opladet med statisk elektricitet. Det kan give ubehagelige stød ved afladning ved berøring af ledende genstande, fx dørhåndtag. Se også fugt.

De væsentligste kilder til forurening af indeluft er personerne selv, deres aktiviteter, byggematerialerne, driften og vedligeholdelsen af bygningen samt udeluften, som især i byerne kan indeholde forureninger. Forureningerne kan være partikel- eller gasformige, og de kan begrænses ved kilden eller ved ventilation og rengøring.

Som det første land i verden har Danmark indført en frivillig mærkningsordning, "Dansk Indeklima Mærkning", der er baseret på bestemmelse af materialernes afgasning, en modelberegning og en sundhedsmæssig vurdering af afgasningen.

Ordningen omfatter også de brugs- og driftsmæssige forhold i bygninger og fremmer udviklingen af indeklimarigtige materialer. I fremtiden vil det derfor antagelig være personerne selv og deres aktiviteter, herunder rygning, papirhåndtering og fotokopiering, der vil forurene indeklimaet mest.

Blandt de væsentligste forureninger er organiske gasser og dampe, herunder formaldehyd, uorganiske gasser som ozon, kvælstofilter, kulmonoxid og kuldioxid samt den radioaktive luftart radon. Radon stammer hovedsagelig fra henfald af radium, der er en bestanddel af jordbunden, og henfalder i løbet af nogle døgn til radioaktive datterkerner. Ioniserende stråling fra radon anses for at være årsag til en del af de lungekræfttilfælde, der hvert år forekommer i Danmark.

Støj defineres som uønsket lyd og er en udbredt årsag til gener, fx stress. Både lydstyrken og frekvensfordelingen har betydning for indeklimaet, således kan lavfrekvent lyd og rene, hørbare toner være generende. Infralyd og vibrationer giver sjældent anledning til indeklimaproblemer.

Dårligt lys kan give øjenirritation og hovedpine. Det er vigtigt, at lysets kvalitet og fordeling er god, samt at blænding undgås. Også dagslys og udsyn har betydning for oplevelsen af indeklimaet.