Inddampning, bortkogning af væske fra en opløsning af et ikke-flygtigt stof. Formålet er oftest at forøge opløsningens koncentration, evt. så meget, at det opløste stof udkrystalliserer. Et vigtigt eksempel herpå er fremstilling af sukker: Den sukkerholdige saft ekstraheres fra sukkerroerne med varmt vand. Opløsningen renses så vidt muligt for alle uvedkommende stoffer, og den rensede opløsning inddampes så meget, at sukkeret kan krystallisere ud. På stort set samme måde fremstilles kogsalt (natriumklorid) ved inddampning af en saltopløsning, som fx er udvundet fra underjordiske saltlag ved gennempumpning af varmt vand.

Inddampningen kan i mange tilfælde, bl.a. ved fremstillingen af sukker og salt, foregå i et relativt simpelt apparat, en lodretstående cylindrisk beholder, i hvis nederste del en varmeveksler er installeret. Varmekilden er vanddamp, som afgiver sin varme ved kondensation i varmeveksleren. Den afkogte damp forlader apparatet, inddamperen, fra toppen igennem et vidt rør.

Er der særlige problemer, fx skumning, påbrænding, stenafsætning på hedefladen, varmefølsomhed af de opløste stoffer eller høj viskositet af opløsningen, bruges inddampere, som er specielt indrettede. Således må opløsninger af varmefølsomme stoffer inddampes under reduceret tryk, således at opløsningens kogepunkt bliver tilstrækkelig lavt.

Et særligt problem er inddampningens økonomi. Energiforbruget er betydeligt, idet fordampningen af ét kg vand kræver kondensation af ca. ét kg "friskdamp" fra kedelanlægget. Den forbrugte varme genfindes i den afkogte damp, som forlader inddamperen. Man har to meget anvendte metoder til genindvinding af denne energi: anvendelse af flertrinsinddamper og dampkompression. Begge metoder gør det muligt at anvende den afkogte damp som varmemedium.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig