Indbyrdes undervisning. En udateret akvarel af P.C. Klæstrup viser, hvordan den indbyrdes undervisning kunne foregå; måske er billedet fra Sølvgades Kaserneskole. Stående i grupper foran de ophængte vægtavler læser eleverne højt enkeltvis efter bihjælperens direktiver. De siddende drenge tyder på, at nogle af børnene kunne befinde sig over det elementære indlæringsniveau og læse selvstændigt. Lærerens tanker er udtrykt i verset nederst på planchen: Jeg dagligen studerer paa/ Den Unge saa at lede/ At han i moden Alder maa/ erindre mig med Glæde.

.

Indbyrdes undervisning, Den Bell-Lancasterske Metode, undervisningsform, der dominerede 1820-50, hvor læreren kunne undervise et stort antal elever samtidig. Med de dygtigste elever som hjælpelærere marcherede alle gruppevis rundt i klassen, og ved undervisningstavler af forskellig sværhedsgrad, der hang på væggene, læste eller regnede de i kor eller individuelt, mens læreren bl.a. uddelte tavler og pegepinde til hjælperne og fløjtede med en pibe, når grupperne skulle bevæge sig fra tavle til tavle. Børnene blev benævnt med numre, og det blev i hver time registreret, hvor i indlæringen hver elev befandt sig.

Metoden var udviklet i store britiske fattigskoler og mødte stærk modstand i danske skolekredse, men den blev gennemtvunget af myndighederne af især økonomiske grunde. I 1819 blev Sølvgades Kaserneskole "normalskole" for metoden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig