impuls (fysikbegreb)

.
Licens: Brukerspesifisert

Artikelstart

Impuls, bevægelsesmængde, i fysikken produktet af en partikels masse og hastighed. Impulsen er en vektor i hastighedens retning, oftest betegnet med p. Har partiklen hastighed v og masse m, er p = mv. Dette gælder urelativistisk, dvs. når partiklens hastighed er meget mindre end lyshastigheden c. Relativistisk gælder .

Faktaboks

Etymologi
Ordet impuls kommer af in- og afledning af latin pellere 'støde'.

Impulssætningen definerer kraften på partiklen som impulsens ændringshastighed: F = dp/dt; ligningen er identisk med Newtons 2. lov (se Newtons love).

For et system, som består af flere partikler med impulser p1,p2,..., er den samlede impuls P = p1+p2+∙ ∙ ∙. Loven om impulsens bevarelse udtrykker, at for et isoleret system, dvs. et system, som ikke påvirkes af ydre kræfter, er impulsen konstant. Impulsen afhænger af det henførelsessystem, der anvendes. Følger dette partikelsystemets massemidtpunkt, er den samlede impuls nul.

Impuls er et af de grundlæggende fysiske begreber på linje med rum, tid og energi, og der kendes ingen afvigelser fra loven om impulsens bevarelse. Se også bevarelseslove og elastisk stød.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig