improperier

Artikelstart

Improperier er klagesange, der synges under korsets højtidelige hyldning i den romerskkatolske langfredagsliturgi. Improperierne indledes med antifonen Popule meus, quid feci tibi? ('mit folk, hvad har jeg gjort dig?' fra Mikas Bog, 6,3), der gentages under fremførelsen.

Faktaboks

Etymologi

Ordet improperier kommer af latin improperia 'bebrejdelser'.

Improperierne omfatter bl.a. det græsk-latinske trishagion og ni vers, der alle begynder med ordet jeg (ego); disse vers, der muligvis stammer fra Gallien i 800-tallet, tolkes som Frelserens bebrejdelser mod sit folk. Ud over de gregorianske melodier kendes siden 1500-tallet forskellige flerstemmige udsættelser af improperierne, bl.a. af Palestrina og Bernhard Lewkovitch.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig