impotens

Fysisk årsag til impotens kan som regel fastslås. Det kan ske ved indsprøjtning af erektionsfremkaldende lægemidler i penis, undersøgelse af blodtilførslen ved ultralydundersøgelse og ved røntgenundersøgelse af veneudløbet fra svulmelegemerne efter indsprøjtning af røntgenkontrast.

De fleste mænd med impotens kan behandles. Behandlingsmulighederne er siden slutningen af 1990'erne blevet suppleret med flere effektive lægemidler. Sildenafil (Viagra®) indtages som en tablet, ca. en time før virkning i form af erektion ønskes; virkningen varer op til fire timer. Apomorfin (Uprima®) bruges som smeltetabletter, der lægges under tungen, ca. 20 minutter før virkning ønskes. Virkningen indtræder ved påvirkning af dopaminreceptorer i hjernen. Lokalbehandling i form af en gel indeholdende alprostadil (MUSE®), der er et prostaglandin, udføres ved at indføre gelen i urinrørsmundingen vha. et lille indføringshylster; erektion indtræder efter 5-10 minutter og varer 30-60 minutter. Der bør ikke anvendes flere end to doser i døgnet. For alle lægemidlerne gælder, at virkning kun indtræder ved samtidig seksuel stimulation. Ved indsprøjtning af lægemidler direkte i svulmelegemerne, afhænger varigheden af den fremkaldte erektion af den indsprøjtede mængde lægemiddel og ændres ikke af sædafgang (ejakulation). Den alvorligste bivirkning er langvarig, smertefuld rejsning (priapisme), som behandles på sygehus ved at tømme blod ud af penis.

Ved manglende virkning af indsprøjtning af lægemidler kan behandling med vakuumpumpe anvendes. Herunder placeres penis i en vakuumcylinder, hvorved blodet trækkes ud i svulmelegemerne; den derved opnåede erektion opretholdes ved anbringelse af en gummiring ved roden af penis. Impotens pga. udløbsdefekt kan behandles med kirurgisk fjernelse af venerne, der fører fra penis, i lettere tilfælde med en ring ved roden af penis. En tidligere behandlingsform, indsættelse af penisprotese, dvs. to plasticstave kirurgisk anbragt i svulmelegemerne, er næsten ophørt.

Impotens forekommer hos 3-4% af den mandlige befolkning med en stigning efter 40-års-alderen. Hos 40-70-årige er hyppigheden ca. 50%, hvis alle grader tages i betragtning. Således er 5% af 40-årige og 15% af 70-årige ude af stand til at gennemføre samleje.

Hos patienter med sukkersyge (diabetes mellitus), blodtryksforhøjelse og hjertesygdom er forekomsten højere, ligesom alkoholisme og behandling med visse lægemidler kan øge risikoen. Impotens er sjælden før 40-års-alderen og skyldes da enten udløbsdefekt eller psykiske forhold.