immanens

Immanens, det immanente, betegnelse for at noget er indeholdt i noget andet, at dette nogets tilstedeværelse ikke skyldes ydre påvirkning, og at det er bestemmende for det andets fremtræden. Fx hævder Spinoza, at guddommen er immanent til stede i verden i modsætning til skolastikkens lære om guddommens transcendens, dvs. at guddommen som et evigt og uendeligt væsen er hævet over endelighedens verden. Se transcendens.

Faktaboks

etymologi:
Ordet immanens kommer af latin immanere 'forblive i', af in- og manere 'forblive'.

Kant kalder brugen af kategorier, fx substanskategorien, og af grundsætninger, fx kausalprincippet, for immanent, hvis de anvendes inden for erfaringens grænser; dette stiller han i modsætning til deres transcendente brug, dvs. deres brug på ting i sig selv.

Immanensfilosofi bruges som betegnelse dels for en erkendelsesteoretisk idealisme, der hævder, at virkeligheden kun er givet som bevidsthedsindhold, dels for en ontologisk opfattelse, ifølge hvilken virkeligheden er bestemt af et immanent princip. Modsætningen hertil er en transcendentalfilosofi, som lægger det bestemmende princip uden for virkeligheden, fx som en guddom.

George Berkeleys immaterialisme, David Humes fænomenalisme og J.G. Fichtes absolutte idealisme er immanensfilosofi i den første betydning. Spinozas naturalisme er immanensfilosofi i den anden betydning. Ligeledes er Hegels opfattelse af, at den historiske udvikling er bestemt af historiens egen, indre dynamik, en immanensfilosofisk opfattelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig