Illusionisme - perspektiv, i billedkunst og andre visuelle medier en fremstillingsmåde, der tilstræber at narre øjet til at tage det, som er afbildet, for virkelighed.

De vigtigste midler er et naturalistisk formsprog med anvendelse af perspektiv og forkortning i forening med lys- og skyggebehandling. Illusionisme har været anvendt i senantikken, fx i det pompejanske vægmaleri, og i barokken med de store loftsudsmykninger af bl.a. Pietro da Cortona.

Også i 1900-t. har man i flere perioder arbejdet med illusionisme, fx inden for popkunst og superrealisme med bl.a. Duane Hansons skulpturer. Om illusionistiske effekter i stillebenmaleri anvendes ofte betegnelsen trompe l'oeil.

Teater

Perspektivets virkelighedsillusion blev tidligt grebet af teatret. 1545 udgav Sebastiano Serlio tre forlæg til perspektiviske dekorationer til tragedie, komedie og satyrspil, og i Andrea Palladios og Vincenzo Scamozzis Teatro Olimpico i Vicenza (indviet 1585) giver porte i scenens baggrundsmur indkig til faste, perspektivisk opbyggede gader.

Illusionsvirkningen udbyggedes i barokteatrets udskiftelige kulissesystem understøttet af tidens scenebelysning; en sen efterkommer er Drottningholms slottsteater i Sverige.

Bestræbelsen efter virkelighedsillusion nåede nye højder i det naturalistiske teater, hvor sceneåbningen behandledes som en usynlig fjerde væg i dekorationen, og skuespillernes udtryk neddæmpedes til "naturligt" leje.

Se også perspektiv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig