Et ildsted er et afgrænset indendørs eller udendørs område for optænding af ild. Fra de tidligste tider og frem til komfuret blev almindeligt i anden halvdel af 1800-tallet, er mad blevet tilberedt over åben ild. Ildsteder indgår i dag også i friluftslivet som bålsteder og grill.

Oldtiden

Nomadernes og jægernes bål var anlagt under åben himmel. Fra yngre stenalder, hvor danskerne med agerbruget blev bofaste, etablerede de mere permanent anlagte ildsteder, undertiden inde i husene. Fra jernalderens huse kendes ildsteder, hvor røgen trak ud igennem et hul i taget, den såkaldte lyre. Fra vikingetiden findes spor af langilden, hvor der blev kogt og stegt på spid.

Historisk tid

I løbet af middelalderen blev køkkenet et separat rum. Her blev bålet anlagt på en muret bænk, et egentligt ildsted. Skorstenen kom til i senmiddelalderen, men blev først almindeligt udbredt i løbet af 1800-tallet. Med den fik man en muret luftkanal, der trak røgen ud igennem skorstenspiben på taget.

Ildstedet blev anlagt på to måder. Enten som en kamin med åbning til rummet, og den, der lavede mad, stod i rummet foran kaminen. Eller man byggede ildbænken op inde i skorstenens brede bund. Denne konstruktion var almindelig på landet i det østlige Danmark. Fra dette rum fyrede man også op i bilæggerovne og ovne til bagning af brød.

Med jernkomfurets fremkomst i 1800-tallet fik man et lukket ildsted. Der blev dog stadig anvendt bl.a. brænde eller tørv i komfuret.

Vor tid

Det er fortsat populært at benytte ildsteder om end ikke nødvendigt for at lave varm mad og bage. I friluftslivet anvendes bl.a. grillpladser i skove og bålsteder på fx spejderlejre. Til hjemmebrug anvendes bl.a. grill udendørs i haver og på terrasser, hvor de optændes med grillkul eller gas.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig