idrætspsykologi

Idrætspsykologi, del af psykologien, som forsøger at beskrive, analysere, forklare, forudse og forandre menneskelige handlemønstre inden for idræt.

Idrætspsykologi fokuserer på samspillet mellem person og omverden, hvori kroppen og kropslige handlinger er det centrale omdrejningspunkt i samspillet. Idrætspsykologi er også en del af idrætsvidenskaberne og er fagligt relateret til pædagogik og sociologi.

Idrætspsykologiens indfaldsvinkler omfatter: 1) den almenpsykologiske (perception, oplevelse, koncentration, motivation, emotion), 2) den udviklingspsykologiske (sansemotorisk udvikling, indlæring, bevægelse og socialisering, ældreidræt), 3) den socialpsykologiske (gruppeprocesser, leg og spil, aggression og vold) og 4) den differentialpsykologiske (forskellighed mht. fx personlighed, køn).

Idrætspsykologiens arbejds- og anvendelsesfelter kan opdeles på bredde- og motionsidræt, eliteidræt samt idræt i skole-, uddannelses- og behandlingssektoren.

I sin begyndelsesfase (ca. 1970-85) havde idrætspsykologien sit praktiske virkefelt udelukkende i forhold til eliteidrætsudøvernes præstationsforbedring. Vha. mental træning skulle idrætsudøverne bl.a. lære at sætte sig overskuelige mål, finde det rette spændingsniveau, udvikle håndteringsstrategier i forhold til en belastende situation, øve bevægelserne mentalt og lære at udvikle bedre relationer til holdkammeraterne.

Siden slutningen af 1980'erne har idrætspsykologien også beskæftiget sig med motionisterne. I den forbindelse hjælper idrætspsykologien med at udvikle strategier for at gøre større dele af befolkningen interesseret i idrætten og analyserer de psykologiske fænomener omkring idræt, psykisk velvære og personlig udvikling.

Dansk Idrætspsykologisk Forums hjemmeside