.

Idrætspædagogik, del af pædagogikken, som beskæftiger sig med teori, der knytter sig til idrætsundervisning, idrætsopdragelse og idrætsuddannelse.

Siden midten af 1700-t., da gymnastik og andre former for legemsøvelser langsomt blev en del af den almindelige opdragelse, er det blevet diskuteret, hvad de fysiske aktiviteter bidrager med i opdragelsen (se gymnastik). Først fra midten af 1960'erne og med stærk inspiration fra udlandet blev betydningen af skolernes idrætsundervisning i Danmark mere systematisk inddraget i overordnede uddannelsesdebatter.

Det er idrætsdidaktikkens opgave at reflektere bredere og dybere over idrætsundervisningen ved at forsøge at afklare, hvad der skal undervises i, hvordan der skal undervises og i lige så høj grad hvorfor set i relation til det enkelte individ, skolen og samfundet. Faget idræt skal hos eleverne tilgodese tre sideordnede aspekter: oplevelser, færdigheder og kundskaber i en kropslig, bevægelsesmæssig og social sammenhæng.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig