idrætsforskning

Idrætsforskning, videnskabelige studier, som har til formål at fremskaffe ny viden om idræt, fysisk aktivitet og kropskultur i bred forstand. Idrætsforskning udøves fra forskellige synsvinkler inden for forskellige videnskabelige discipliner, fx medicin, fysiologi, psykologi, pædagogik, sociologi, historie og etnologi.

I 1909 blev Gymnastik Teoretisk Laboratorium på August Krogh Instituttet, Københavns Universitet, oprettet, og dansk idrætsforskning var indtil begyndelsen af 1970'erne stærkt præget af laboratoriets forskning, naturvidenskabelige synsvinkler og metoder. Allerede fra begyndelsen markerede laboratoriet sig internationalt – en position, det er lykkedes at fastholde gennem årene. Den stigende interesse for at dyrke idræt, som fremkom i 1950'erne, medvirkede også til en efterspørgsel efter viden om idræt af mere humanistisk og samfundsvidenskabelig karakter. Denne forskning er endnu ikke i 1990'erne i samme omfang som den naturvidenskabelige blevet sikret institutionelt gennem miljøer og stillinger.

Idrætsforskningen udføres på universiteterne, specielt i København, Odense og Aarhus i relation til de videregående uddannelser i idræt og på hospitalerne. I 1975 blev et forskningsinstitut Idrætsforskning oprettet i tilknytning til Gerlev Idrætshøjskole, støttet af Kulturministeriet. Siden 1999 er der sket forskellige reorganiseringer af instituttet frem til oprettelsen i 2004 af Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund i et regi under Syddansk Universitet. Forskningsmidlerne kommer især fra de nævnte forskningsmiljøer; specifikke forskningsmidler til idræt bliver fordelt via Team Danmark og Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, som i 2000 overtog uddelingen af Kulturministeriets støtte fra Idrættens Forskningsråd.