idræt - medlemmer

Idræt - medlemmer, I 1998 var ca. 50% af de 7-15-årige (dvs. ca. 75% af de idrætsaktive børn) og 30% af den voksne befolkning (svarende til ca. 60% af de idrætsaktive voksne) medlem af en idrætsforening.

Siden 1970'erne er antallet af idrætsudøvere, der dyrker idræt i kommunale institutioner, kommercielle institutter, i tilknytning til arbejdspladsen og i øvrigt uorganiseret, vokset.

Omkring 2000 skønnes der at være 14.000-15.000 idrætsforeninger og ca. 6000 firmaidrætsklubber. I 2005 anslås ca. 70% af den voksne befolkning at være idrætsaktive, samtidig med at tilgangen til foreningsidrætten ikke er øget væsentligt.

Ca. 90% af alle idrætsforeninger og -klubber er medlem af et af de tre hovedforbund: DIF (1,66 mio. medlemmer), DGI (1,36 mio. medlemmer) og DFIF (340.000 medlemmer).

Læs videre om idrættens faciliteter eller om idræt generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig