idiofoner

Idiofoner, (af gr. idios 'egen, ejendommelig, særegen' og phone 'lyd, stemme'), autofoner, klasse af musikinstrumenter, på hvilke tonerne frembringes ved at hele instrumentet, og ikke dele af det som fx på strengeinstrumenter (chordofoner), sættes i svingninger.

Idiofonerne kan anslås (fx claves), rystes (bjælder), skrabes (guiro), knipses (jødeharpe) eller stryges (glasharmonika).

Se også musikinstrumenter og slagtøj.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig