identitet - filosofisk begreb

Identitet, enshed, lighed, i filosofi anvendt dels som kvalitativ identitet, dvs. om to genstandes overensstemmelse med hensyn til en eller flere, evt. alle, egenskaber (kvaliteter), dels som numerisk identitet, dvs. om hvorvidt det, der i en given sammenhæng benævnes med to navne, er et og samme.

Faktaboks

etymologi:
Ordet identitet kommer af latin identitas, af idem 'samme'.

I princippet om "de uskelnelige størrelsers identitet" hævdede Leibniz, at to genstande ikke kan have alle egenskaber fælles, dvs. at numerisk forskellighed implicerer kvalitativ forskellighed. Det omvendte princip, "Leibniz' lov", at kvalitativ forskellighed implicerer numerisk forskellighed, kan ikke uden videre anvendes i forbindelse med problemet om personlig identitet, idet en og samme person kan have forskellige egenskaber på forskellige tidspunkter (se person).

I logikkens tid- og rumløse univers defineres numerisk identitet mellem a og b som det forhold, at hvis a kan tilskrives en vilkårlig egenskab, kan denne også tilskrives b.

Identitetsprincippet

Identitetsprincippet er et logisk grundprincip, der i sin klassiske formulering udsiger, at A er A, uanset hvad A er. Princippet kan gives forskellige udlægninger, der dog ikke altid holdes skarpt ude fra hinanden.

I en syntaktisk udlægning siger princippet, at "x=x" er logisk bevisbar for alle x. Forstået som et semantisk princip hævder det, at hvis et sprogligt udtryk forekommer flere gange i en given sprogsammenhæng, da har udtrykket samme reference hver gang. I en traditionel ontologisk udlægning udsiger princippet, at det gælder for enhver ting, at den er identisk med sig selv.

Se også identitet (person), identitet (ligning) og identitet (afbildning).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig