ibibio

Ibibio, folk i det sydøstlige Nigeria, som omfatter ca. 5 mio. mennesker. Ibibio lever primært af agerbrug. Den traditionelle sociale struktur er stærkt decentraliseret med familien og landsbyen som dominerende enheder. Ibibios politiske kultur er præget af mændenes hemmelige religiøse selskaber.

Sprog

Ibibio er et benue-kongo-sprog, der tilhører den niger-kordofanske sprogæt og tales i den sydlige del af Nigeria; nært beslægtet med efik.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig