Høvdingebold er et boldspil, der forekommer i flere varianter.

Regler

I høvdingebold kæmper to hold om først at skyde det andet holds spillere ud. Hvert hold skal fra sin egen banehalvdel ramme en modspiller på den anden banehalvdel, uden at bolden rammer jorden eller væggen først.

Hvert holds høvding er placeret på baglinjen bag modstandernes banehalvdel, og dermed kan hvert hold angribes fra to sider. Rammes en spiller af bolden, som kastes fra banehalvdel til banehalvdel, dør han og må forlade banen. Gribes bolden, er det derimod kasteren, som må forlade spillet, mens en død modstander får en ny chance på banen. Når den sidste spiller på den ene banehalvdel bliver ramt, forlader høvdingen sin baglinje og overtager hans plads. Det hold, som først mister alle sine spillere, har tabt.

Høvdingebold i Danmark

I Danmark kendes spillet mest i forskellige varianter fra skolen. Organisationen Dansk Skoleidræt organiserer en landsdækkende turnering, hvor skoler kan deltage. I 2009 producerede Danmarks Radio et program, hvor forskellige faggrupper deltog i en høvdingeboldturnering på tv. Vinderen, politiets hold, fik en plads i en international turnering i Las Vegas, hvor de nåede semifinalerne.

Dodgeball

I USA kendes spillet under navnet dodgeball og har som i Danmark flere varianter, bl.a. med hensyn til antal spillere og bolde. Foreningen National Amateur Dodgeball Association (NADA) har et sæt officielle regler på sin hjemmeside.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig