Høstskikke er folkelige traditioner i forbindelse med især kornhøsten.

Bindingen af det sidste neg blev specielt markeret: Det blev pyntet med blomster eller formet som en dukke og klædt i gammelt tøj, og det har de fleste steder haft et særligt navn som stodderen, kællingen eller den gamle.

Når alt kornet var mejet, var det over det meste af Danmark skik, at høstfolkene "strøg for kålen", dvs. truede med at meje kålen i urtehaven, hvis de ikke fik et passende traktement. Dagen sluttede med et mindre høstgilde, mens det egentlige, store høstgilde, som alle, der havde været med i høstarbejdet, var indbudt til, først blev afholdt mikkelsdag, 29. september, mikkelsgilde eller mikmusgilde. Mange steder sad det sidste neg med til bords, og den, som havde bundet det, skulle danse den første dans med det.

Høstskikkene har navnlig været udbredt, hvor der var mange unge beskæftiget ved høstarbejdet. De uddøde med landbrugets mekanisering og affolkning i 1900-tallet og afløstes af fælles høstgilder i forsamlingshuset.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig