Et hængsel er et beslag, som forbinder to dele af en konstruktion således, at en bevægelig del kan drejes i forhold til en fast del. Hængsler anvendes bl.a. ved låg på kasser, lemme, låger, porte, vinduer og døre.

Faktaboks

Etymologi

fra middelnedertysk hengelse, 'nedhængende tøj'. Afledt af hænge

Hængselstyper

Det enkleste hængsel er et bladhængsel, der består af to metalplader (vinger), der drejer om en tap. Tappen er fastgjort til den vinge, der sidder på den faste del, fx karmen, mens vingen på den bevægelige del har en ombukning af pladekanten, der danner en hylse, som passer uden om tappen. Denne hængseltype anvendes, hvor den faste og bevægelige del har flader i samme plan, som hængslet kan fastgøres til.

Døre og vinduer har ofte hamborghængsler, som har omdrejningspunkt uden for rammen og karmens plan. Hylsen slutter ovenfra om tappens øverste del, således at rammen kan løftes af. Evt. kan tappen være løs, så den kan fjernes, når den faste og bevægelige del ønskes adskilt. Stalddørshængsler har en lang vinge med en hylse, som fastgøres på dørbladet. Hylsen drejer om en fast tap (stabel) i karmen.

Der findes hængseltyper til mange specielle formål; fx anvendes skjulte hængsler til garderobeskabe og bildøre.

Når de to vinger er forskellige, er der ofte brug for både højre- og venstrehængte hængsler. Det er tilfældet med de fleste hængsler til døre og vinduer. Højre/venstre angiver den side, hvor hængseltappen ses på den lukkede dør eller det lukkede vindue.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig