Den enårige art, hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris), i frugtstadiet, der viser den karakteristiske hjerteformede kapsel, der har givet planten navn (lat. bursa 'pung' og pastor 'hyrde'). Frøene sidder langs randen af kapslen på de såkaldte bugsømme, en på hver side, forbundet med en papirtynd skillevæg.

.

Hyrdetaske er en slægt af urter i korsblomstfamilien. Der kendes ca. 7 arter, som er udbredt i Europa, Middelhavsområdet og Asien.

Faktaboks

Også kendt som

Capsella

I Danmark forekommer en enårig art, hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris), der er udbredt over hele Jorden i tempererede og subtropiske områder. Arten har stilkede rosetblade og bladet stængel. Blomsterne er små med hvide kronblade, og frugten er en trekantet eller omvendt hjerteformet skulpe.

Hyrdetaske træffes som almindeligt haveukrudt, på sandede skrænter og i vejkanter. Den har tidligere haft medicinsk anvendelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig