Hyrderåb, ved pasning af dyr har hyrder brugt tilråb og kalderåb, mest dyrenes navne, men også længere, sungne remser. Og de har, hvor der var flere hyrder i nærheden af hinanden, underholdt sig med hinanden i form af råb, rim og remser. Det kunne fx være en drilleremse, der efterlignede biernes surrende lyd og derved fik den andens køer til at bisse. En genklang af hyrdernes sang og råben til hinanden kan man finde i St. St. Blichers kærlighedsvise om Mads Doss (opr. fra novellen "Kjerlighed paa Dagvognen", 1844).