Hydroxybenzoesyre, C7H6O3, kemisk forbindelse, der forekommer i tre isomere former: 2-, 3- og 4-hydroxybenzoesyre. Alle tre forbindelser er farveløse krystaller med smeltepunkt på henholdsvis 160 °C, 202 °C og 215 °C.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hydroxybenzoesyre kommer af hydro- og -oxy, kortform af græsk oxygen 'ilt', og benzoesyre.

2-hydroxybenzoesyre er identisk med salicylsyre, som er et vigtigt smertestillende middel. 4-hydroxybenzoesyre kaldes også paraben, og esterne heraf anvendes til konservering af bl.a. levnedsmidler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig