hydrokinon

Hydrokinon, hydroquinon, 1,4-dihydroxybenzen, C6H6O2, farveløse krystaller med smeltepunkt 173-174 °C. Forbindelsen kan fremstilles enten ved oxidation af en række forbindelser, fx anilin til p-benzokinon, som derefter reduceres til hydrokinon, eller direkte ud fra C2H2, CO og H2O.

Faktaboks

etymologi:
Ordet hydrokinon kommer af hydro- og kinon.

Hydrokinon anvendes primært som fotografisk fremkalder og som antioxidant. Stoffet er en methæmoglobindanner, dødelig dosis er 5-12 g.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig