hydrogenbinding

.
Licens: Brukerspesifisert

Hydrogenbinding, brintbinding, form for kemisk binding, der optræder i molekyler af typen A−H, hvor A er et elektrontiltrækkende atom og H et hydrogenatom. Molekylet udgør en såkaldt dipol, hvor A er den negative og H den positive pol. Det polariserede hydrogenatom bindes til et andet atom eller gruppe af atomer, B, som er negativt polariseret. Hydrogenatomet danner således en binding eller bro, som binder to eller flere molekyler sammen (association).

Med enkelte undtagelser dannes hydrogenbindingen kun, når A hhv. B er oxygen, nitrogen eller fluor. Sædvanligvis skrives hydrogenbindingen med prikker, her illustreret for vand (H2O) og hydrogenfluorid (HF):

Hydrogenbindingen har almindeligvis en styrke på ca. 15-40 kJ/mol og er stærkere end andre dipol-dipol-bindinger (se intermolekylære kræfter). Bindingen har udpræget effekt på de stoffer, hvori den optræder, især med hensyn til smeltepunkt, kogepunkt og krystallinske egenskaber. Vands kogepunkt er således langt højere end forventet ud fra rene molekylvægtsbetragtninger.

Hydrogenbindingen findes i mange komplekse strukturer af biologisk betydning og er medbestemmende for den tredimensionale struktur af fx proteiner og DNA.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig