hybridteknologi

Hybridteknologi, metode til fremstilling af elektroniske kredsløb ved anvendelse af en kombination af sædvanlige aktive komponenter (fx transistorer) med passive komponenter udført i tyk- eller tyndfilmsteknik (fx modstande og kondensatorer). Hybridteknikken giver mulighed for fremstilling af små, pladsbesparende kredsløb med gode elektriske egenskaber, som især er af betydning ved høje frekvenser, fx i mikrobølgekredsløb. Hybridkredsløb fremstilles på underlag (substrater) af glas eller keramik, og ofte er de påmonterede komponenter uindkapslede chips, som limes på substratet og forbindes med tynde guldtråde. Afhængigt af de ønskede elektriske egenskaber kan også nogle af de passive komponenter påsættes som almindelige komponenter.

I tykfilmsteknikken fremstilles passive komponenter ved at påtrykke substratet mere eller mindre ledende pastaer i passende kredsløbsmønstre. Pastaen hærdes fx ved brænding, og afhængigt af ledningsevnen og mønstret dannes modstande, spoler og forbindelsesledninger mellem de påtrykte og pålimede komponenter. Ved at påtrykke to lag pasta med et isolerende lag af fx glas imellem kan der dannes kondensatorer. I tyndfilmsteknikken benyttes i stedet for pasta forskellige metaller, der fx kan pådampes i vakuum i passende mønstre på substratet.