hybrid - krydsning

Hybrid, krydsning, i biologien afkom af forældre, som adskiller sig fra hinanden mht. genetiske egenskaber (se gen), oftest ved at stamme fra hver sin bestand eller population, race, underart eller art. I zoologien benyttedes især tidligere betegnelsen bastard synonymt med artshybrid.

Faktaboks

etymologi:
Ordet hybrid kommer af latin hybrida, ibrida 'krydsning', stavemåde påvirket af græsk hybris.

Hybridisering fører til øget genetisk variation hos afkommet, hvilket ofte medfører "hybridvigør" (hybrid vigour) eller heterosis, dvs. øget fitness i afkomsgenerationen, fx via øget vækst eller større modstandskraft mod parasitter og sygdomme. Metoden bruges derfor hyppigt i plante- og dyreavlen (se avl).

Hybrider fremkommet ved krydsning af forskellige arter (interspecifikke hybrider) er oftest sterile; det gælder fx muldyr og mulæsel, som er hybrider mellem æsel og hest. Hybridsterilitet har været benyttet som definerende for artsgrænser, men det har vist sig, at mange velbeskrevne arter kan få fertilt afkom indbyrdes, fx de fleste arter svømmeænder; se også art.

Hos planter er artshybrider ofte fertile, men reproduktionsevne og livsduelighed vil normalt være reduceret; de er forholdsvis almindelige inden for slægterne pil, dueurt og viol. Undertiden kan der ske kromosomfordoblinger hos artshybrider, hvorved der kan opstå en fertil allopolyploid; en vigtig artsdannelsesmekanisme hos højere planter. Se også kromosom. Flere varianter af kulturplanter som banan, kaffe, hvede, raps og roser er dannet som hybrider.

Somatiske cellehybrider kan opstå i cellekulturer ved forening af to forskellige celletyper eller -stammer, se heterokaryon.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig