Hyacint (Hyacinthus orientalis).

.

Hyacinter er en slægt af løgplanter i aspargesfamilien. Der kendes tre arter, som er udbredt i Mellemøsten og den østligste del af Middelhavsområdet. Desuden ses de forvildet mange steder i Sydeuropa.

Faktaboks

Etymologi

Navnet kommer af græsk Hyakinthos.

Også kendt som

Hyacinthus

De har store løg, som yderst består af tørre løgskæl, længere inde af saft- og næringsfyldte løgskæl. Det bladløse blomsterskaft udvikles oftest før, evt. samtidig med bladene og bærer i toppen en klaseformet blomsterstand med (i naturen) blå, klokkeformede blomster med seks frie og næsten ens blosterblade.

Den mest kendte art er Hyacinthus orientalis, der er almindeligt dyrket som stue- eller haveplante. Det er også denne art, man i Danmark oftest betegner med navnet hyacint.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig