Hvidaks i rød svingel; stråets ledningsstrenge er blevet ødelagt, i dette tilfælde af nattefrost i foråret, og der vil ikke ske nogen frøsætning. Hvidaks som følge af frost ses oftest i ældre frøgræsmarker med gammelt, tæt bladdække, som planternes vækstpunkter rager op over.

.

Hvidaks, golde, hvidlige blomster og småaks hos kornarterne og græsserne; såvel total som partiel hvidaks kan forekomme. Total hvidaks opstår, når stråets ledningsstrenge bliver ødelagt.

Der kan være mange årsager til hvidaks, fx skadedyr som hvidaksmider, hvidaksugler og fritfluer samt svampesygdommen goldfodsyge. Frost på et følsomt udviklingstrin kan også resultere i hvidaks, og endelig kan tørke og næringsmangel være årsagen. I så fald tales der om fysiogene hvidaks, hvor planterne, sagt lidt forenklet, sætter flere blomster i anlæggene til aks og toppe, end der senere kan skaffes bl.a. næringsstoffer til.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig