Hvid vipstjert (Motacilla alba).

.

Hvid vipstjert.

.

En hvid vipstjert er en almindelig dansk ynglefugl af vipstjerternes og pibernes familie, udbredt i hele Europa og størstedelen af Asien med forposter i Nordvestafrika, Alaska og Grønland.

Faktaboks

Også kendt som

Motacilla alba

Med sine sorte, grå og hvide tegninger og lange hale (næsten halvdelen af totallængden på 18 cm) er den en meget karakteristisk fugl. Den findes i åbent land såvel som i skovlysninger og ofte ved bebyggelse. Føden er insekter. De danske ynglefugle ankommer i marts-april og forlader landet igen i september-oktober; desuden passerer mange skandinaviske trækgæster Danmark. Overvintringen sker primært i Middelhavsområdet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig