hvede

Tærskning af økologisk hvede.

.

Hvede.

.

Hvede.

.

Hvede. Nogle arter i græsfamilien.

.

Hvede.

.

Kim. Spirende hvedekorn. Kimen er den unge plante, hvis vækst midlertidig er indstillet under hvileperioden (nederste korn). Væksten begynder ved spiringen, som er fuldendt, når kimroden gennembryder kornets skaldele (næstnederste korn). På det næstøverste og øverste korn ses primærroden, der bærer talrige rodhår, samt den ene af to birødder.

.

Hvede, Triticum, slægt i græsfamilien med ca. 20 vildtvoksende og dyrkede arter oprindelig hjemmehørende i Middelhavsområdet og Sydvestasien. Den nærtstående slægt gedeøje, Aegilops, der også har ca. 20 arter fra Middelhavsområdet til Centralasien, slås ofte sammen med Triticum. Det er aksgræsser med to-fem-blomstrede, oftest stakbærende småaks; ved modenhed er avnerne fri fra hvedekornet. Til slægten hører bl.a. enkorn (Triticum monococcum), spelt (T. spelta), emmer (tokorn, T. turgidum) og brødhvede (T. aestivum).

Faktaboks

etymologi:
Ordet hvede er beslægtet med hvid, efter melets farve.

Hvede er den vigtigste af de tempererede kornarter og blev sandsynligvis først dyrket i området omkring floderne Eufrat og Tigris. Til trods for omfattende undersøgelser er der endnu mange dunkle punkter vedrørende slægtskabsforholdene og hvedens kulturhistorie. Vild enkorn, T. boeoticum, der er en vild, diploid art (dvs. indeholdende to kromosomsæt), har muligvis gennem krydsning med Aegilops speltoides givet ophav til den tetraploide emmerhvede; dette formodes at være sket i Sydvestasien ca. 7000 f.Kr. Ved indkrydsning af endnu en diploid art opstod de hexaploide former, hvortil dyrket brødhvede hører.

Dyrkning i Danmark

Den danske hvedeproduktion er (2014) på ca. 5,1 mio. t; hvedearealet er 663.000 ha. Langt den største del er vinterhvede, som sås om efteråret; kun ca. 16.000 ha er forårssået vårhvede. Tidligere var arealerne med hvede langt mindre, men i 1980'erne udvidedes dyrkningen, bl.a. som følge af krav om, at en stor del af arealet på hver enkelt ejendom skal være grønne marker, dvs. tilsået om efteråret (i 1989 55 % af arealet, i 1990 60 % og i 1991 og følgende år 65 %).

Vinterhvede er den højest ydende blandt kornarterne, når dyrkningen, især overvintringen, lykkes. Evnen til at overleve i frost og kulde er normalt dårligst hos sorter af engelsk og sydeuropæisk oprindelse, mens svenske og nordtyske sorter har større kulderesistens. Alle hvedesorter egner sig til opfodring, men kun en mindre del har egenskaber, som gør kernerne egnede til melfremstilling og melet anvendeligt til fremstilling af brød (se brødkorn). I Danmark dyrkedes i 1996 ca. 15 forskellige vinterhvedesorter, hvoraf kun to dækkede 70 % af hvedearealet. Antallet af sorter er siden steget til over 40 %. Nogle få anses for velegnede til bageformål; vårhvede er generelt bedre bageegnet end vinterhvede. Se også bagning.

Verdensproduktion og -handel

Hvede er med en totalproduktion på ca. 729 mio. t (2014) verdens næstvigtigste kornart (efter majs). Den dyrkes på ca. 225 mio. ha, fordelt i tempereret og subtropisk zone. De vigtigste producenter er Kina med 126 mio. t, derefter følger Indien (94 mio. t), Rusland (59 mio. t), USA (56 mio. t) og Frankrig (39 mio. t). Næsten 20 % af verdensproduktionen indgår i international handel. Pga. produktionens spredning høstes der praktisk talt alle årets måneder et eller andet sted på Jorden, hvilket har betydning for pris- og lagerdannelse.

De største eksportører er generelt lande med udviklet landbrugsproduktion og ringe befolkningstæthed, men også andre forhold spiller ind; fx har Benelux stor reeksport. De største eksportører er (2014) USA (23 mio. t), Canada (22 mio. t) og Australien (18 mio. t).

De største importører (2015) er Egypten (11,5 mio. t), Indonesien (9,1 mio. t) og Algeriet (8,1 mio. t). Også EU importerer en del hvede (6,7 mio. t).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig