hutu

Hutu, folk af agerbrugere i Rwanda og Burundi, som omfatter ca. 10 mio. svarende til omkring 80 % af befolkningen i området. Hutuerne taler rwanda og rundi, som begge er bantusprog; den sociale organisation er baseret på afstamning i faderlinjen.

Hutuerne kan spores tilbage til 1200-t., hvor de levede i løst strukturerede kongedømmer. Fra 1300-t. begyndte hyrdefolket tutsi at bosætte sig i området, og snart oprettedes hellige tutsikongedømmer; siden har de to folks historie og politiske organisation været uløseligt knyttet sammen. De organiserede sig i et socialt system, ubuhake, hvor hutuerne var underordnet tutsierne i et forhold af feudalt tilsnit. Pygmæbefolkningen, twa, rangerede lavest. I ubuhakesystemet dækkede "hutu" over både etnisk tilhørsforhold og social status. Tutsier af lavere rang blev betegnet hutu af de højere placerede, og hutuer kunne i kraft af rigdom og stærke alliancer stige i rang og opnå status af tutsi.

Efter uafhængigheden først i 1960'erne forsvandt denne sociale mobilitet, og hutu blev blot en sammenfaldende betegnelse for etnisk tilhørsforhold og underordnet social status. Denne ændring er en væsentlig baggrund for de senere års etniske konflikt og folkemord.

Se også Rwanda (historie), Burundi (historie) og tutsi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig