huskeanæstesi

Artikelstart

Huskeanæstesi, bedøvelse, som utilsigtet medfører ufuldstændigt tab af bevidstheden, således at begivenheder under anæstesi og operation huskes i større eller mindre omfang. Klare erindringer forekommer i mindre end 0,3 % af alle anæstesier, især ved hjerteoperationer, kejsersnit og ved operationer i tilslutning til alvorlig legemsbeskadigelse ved ulykker. Drømmeagtige erindringer forekommer noget oftere.

Faktaboks

Etymologi
Ordet anæstesi kommer af græsk anaisthesia, af a- og aisthesis 'følelse, sansning'.

De klare erindringers indhold kan være oplevelse af panik, hjælpeløshed og dødsangst. Patienter med sådanne oplevelser kan få angstanfald, søvnforstyrrelser, mareridt og frygt for at være psykisk syge. Disse symptomer søges ofte fortrængt, idet de sjældent sættes i forbindelse med huskeanæstesien. Behandlingen af huskeanæstesi består overvejende af udredning af sammenhængen, således at patienten overbevises om, at symptomerne ikke er led i psykisk sygdom. Betydningen af drømmeagtig huskeanæstesi er ikke kendt.

Årsagen til huskeanæstesi er manglende balance mellem anæstesiens dybde og de smertefulde påvirkninger under et indgreb. Dette kan typisk forekomme under et kejsersnit i fuld anæstesi, hvorunder der tilstræbes en anæstesi med akkurat så store doser, at moderen er bevidstløs, men fosteret ikke lider under anæstesien. Ved anæstesi, hvorunder der anvendes muskelafslappende, kurarelignende lægemidler, der indgives i blodbanen, kan en patient, hvis bevidsthedsniveau ikke er sænket tilstrækkeligt, være afskåret fra at meddele dette pga. muskellammelsen overalt i kroppen. Dette kan især forekomme hos patienter, der har en arvelig lidelse med nedsat indhold i blodet af cholinesterase, som normalt sikrer nedbrydelse af sådanne lægemidler.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig