husjomfru

Husjomfru, køkkenleder, husholdningsleder, kvinde, der sædvanligvis forestod større husholdninger på herregårde og i herskabshjem i 1800-1900-t. under ansvar over for husmoderen. Husjomfruen var oftest en ikke helt ung, men ugift kvinde, erfaren i sit fag. Hun fordelte arbejdet blandt tjenestefolk og køkkenpersonale og oplærte elever i husholdning, herunder husholdningsøkonomi.

Husjomfru er også anvendt som betegnelse for ledende stillinger inden for husligt erhvervsarbejde på hoteller og i institutioner. Se også tjenestefolk.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig