Husguder, guder eller guddommelige væsener, der som beskyttere er knyttet til huset og familien. Deres dyrkelse er ofte henlagt til små altre placeret centralt i huset. Romerne kaldte disse guder for larer og penater. I Indien knytter hindufamilien sig til sin egen udvalgte guddom, som daglig æres bl.a. ved bestænkning med vand og afbrænding af røgelse. Huskulten i Japan er knyttet til kamidana, gudehylden, hvortil man beder hver morgen i forbindelse med renselsesriter.