Husdyr, oprindelig vildtlevende dyr, som gennem domestikation, dvs. blandt andet tæmning og avl, er blevet tilpasset samlivet med mennesker. I nutidens husdyravl sker fortsat en løbende specialisering af dyrenes arvelige anlæg for fx produktion, kvalitet og brugsmæssige egenskaber (se avl), og mange husdyr er fremelsket i mange forskellige racer med forskellige egenskaber. Husdyr har stor betydning som leverandører af produkter som fx mælk, kød, æg, uld, skind og gødning, men også som trækkraft, beskyttelse eller som hobbydyr med rent æstetiske avlsmål (fx mange due- og hunderacer).

Historie

Menneskets forhold til dyr ændredes radikalt, da man begyndte at holde husdyr. Med et begyndende agerbrug fik befolkningen en mere bofast tilværelse, end de havde haft som jægere. Bopladsernes møddinger og de omkringliggende marker tiltrak naturligt de dyr, man hidtil havde jagtet. Det har tidligere været den almindelige opfattelse, at det var mennesket, der indfangede dyrene med det formål at tæmme dem, dvs. at tæmningen skulle være en bevidst handling fra menneskets side, fx ved at indfange mindre flokke eller unger af de dyr, jægeren havde dræbt. Imidlertid har biologer udkastet en såkaldt coevolutionsteori, ifølge hvilken initiativet til tæmning er dyrenes, efterfulgt af menneskets positive reaktion.

De hidtil ældste tegn på dyreavl er fundet i "den frugtbare halvmåne" i Nærorienten. Et næsten helt skelet af en ung hund er fundet i en menneskegrav i Ayn Mallaha i det nordlige Israel, dateret ca. 10.000 år før nu. Andre fund er gjort i de ældste lag i Jeriko og fra Palegawra i Irak.

Lidt yngre er fund af får fra Zawi Chemi Shanidar i Irak, ca. 9000 år før nu, og ged fra Zagrosbjergene mellem Iran og Irak, ca. 7000 år før nu. Tamkvæg, som er dateret til knap 6000 år før nu, er fundet i Çatal Hüyük i Lilleasien.

Uden for den frugtbare halvmåne er det ældste fund af husdyr en 3600 år gammel kat, som stammer fra Egypten, mens de ældste kendte tamheste først dukker op for ca. 3500 år siden på bopladsen Dereivka ved floden Dneprs bred. I Sydamerika er de ældste tegn på tamme lamaer ca. 6000 år gamle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig