Husbåde i en hollandsk kanal.

.
Licens: Brukerspesifisert

Få husbåde flyder vel så romantisk som på dette billede et sted i Frankrig.

.
Licens: Brukerspesifisert

Husbåd, flydende indretning, der bruges som bolig. Husbåde kan deles i tre hovedgrupper: Husbåde, som tidligere har været anvendt som skibe. Husbåde, som er forsynet med eget fremdriftsmiddel, men som anvendes som bygninger. Husbåde, som er bygget med henblik på at blive anvendt som stationære bygninger.

Sidstnævnte bliver stadig mere almindelige, ikke blot i Danmark, men også i resten af Europa. Det skyldes ikke blot, at flydende konstruktioner, der er designet til beboelse, er bedre egnet til at danne rammen om et dagligliv, men også at de sædvanligvis kræver mindre vedligeholdelse end en almindelig båd.

Endelig opfylder de nye husbåde som regel de strenge miljøkrav, bådene er omfattet af i både Danmark og resten af EU. Det er Søfartsstyrelsen, der har den primære kompetence til at godkende husbådens stabilitet og flydeevne.

Man skal ikke betale ejendomsskat og grundskyld, men man skal betale leje af havneplads. En husbåd kan ikke placeres hvor som helst. Der skal søge tilladelse, først og fremmest hos ejeren af den havn eller det areal, hvor man ønsker at slå sig ned. Det vil som oftest sige kommunen, der har ansvaret for at kontrollere, at en husbåd er egnet til helårsbeboelse. Man kan med fordel placere husbåden i byer med gamle industrihavne, der ikke længere benyttes.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig