humoralpatologi

Mogens Zielers tegning fra 1945 af legemets fire væsker i temperamenternes humørfyldte opstilling af sangvinsk, kolerisk, melankolsk og flegmatisk. Fra Ex historia remediorum.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Humoralpatologi er en teori om, hvorfor sygdomme opstår. Teorien blev udviklet i antikken og var inspireret af Empedokles' lære om de fire elementer ild, luft, vand og jord.

Faktaboks

Etymologi
Ordet humoral kommer af latin humoralis 'vedrørende (legems)væskerne', af humor 'væske'.

Inden for humoralpatologien forklarede man en sygdoms opståen ved, at forholdet mellem de fire legemsvæsker, kardinalvæskerne, blod, gul galde, slim og sort galde var forrykket, og at de samlede sig forkerte steder.

Overvægt af en af de fire væsker havde indflydelse på de fire temperamenter, og man mente derfor, det kunne medføre, at den ramte person blev henholdsvis sangvinsk, kolerisk, flegmatisk eller melankolsk.

Teorien undergik flere ændringer, men blev i sin endelige form knæsat af den græske læge Galenos, der virkede i Rom.

De fire elementer

Den græske filosof Empedokles' tanker om de fire elementer bygger på den antagelse, at Universet som sådan er uforanderligt, og at alt stof er opbygger fire uforanderlige grundelementer. Disse kosmiske grundelementer indgår hele tiden i nye sammensætninger, og al forandring i verden kan føres tilbage hertil. De fire elementer er:

  • ild – varm og tør
  • luft – varm og fugtig
  • vand – kold og fugtig
  • jord – kold og tør

De fire legemsvæsker

De fire legemsvæsker, kardinalvæskerne, svarer til hver af de fire kosmiske grundelementer. Man mente, at ubalance i legemsvæskerne skabte ubalance mennesket, og dette kunne føre til sygdom. Endvidere mente man, at det enkelte menneske var født med en overvægt af en af de fire legemsvæsker. De fire legemsvæsker er:

  • blod (latin sanguis), kommer fra leveren
  • gul galde (græsk xanthe chole), kommer fra galdeblæren
  • slim (græsk flegma), kommer fra hjernen
  • sort galde (græsk melaina chole), kommer fra milten

Overskud af en væske skulle fjernes, fx ved åreladning, vanddrivende middel eller afførende middel. Forskellige krydderurter og planter blev ofte anvendt som medicin, herunder bl.a. alrune, skarntyde og bulmeurt.

De fire temperamenter

Ordet temperament kommer af det latinske temperamentum 'passende blanding'. De fire temperamenter var således netop betinget af sammensætningen af kropsvæsker. De fire temperamenter er:

  • sangvinsk – optimistisk
  • kolerisk – heftigt
  • flegmatisk – sindigt
  • melankolsk – tungsindigt

Element, legemsvæske, temperament

Inden for humoralpatologien mener man således, at der er en sammenhæng mellem makrokosmos og mikrokosmos, idet de fire legemsvæsker svarer til de fire kosmiske elementer, og at denne sammenhæng forplantes i det enkelte menneske. Sammenhængens mellem element, legemsvæske, temerament og karaktertræk ses i forsimplet form i dette skema:

Element Legemsvæske Temperament Karaktertræk
ild blod optimistisk glad, optimistisk
luft gul galde kolerisk opfarende, vred
vand slim flegmatisk træg, modstræbende
jord sort galde melankolsk dyster, depressiv

Humoralpatologien efter antikken

Humoralpatologien blev doceret ved de vestlige universiteter, indtil den i midten af 1800-tallet blev afløst af cellularpatologien, men fx Rudolf Steiners antroposofiske livsanskuelse bygger til dels på humoralpatologi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig