Hukommelseslegeringer, Shape Memory Alloys, formhukommelsesmetaller, legeringer, der inden for visse grænser kan deformeres plastisk ved lav temperatur, men som ved efterfølgende opvarmning vender tilbage til den form, de havde før deformationen. Formændringen er altså reversibel og skyldes en faseovergang mellem to forskellige krystalstrukturer i metallet.

Formhukommelse blev opdaget hos nikkel-titan-legeringer, "Nitinol"; det er senere fundet i andre legeringstyper, bl.a. visse kobber- og jernlegeringer. Omslaget finder sted i et temperaturinterval, der oftest ligger mellem −20 °C og +100 °C, og formændringen kan udnyttes mekanisk i fx termostater, aktuatorer, implantater, proteser og specielle kirurgiske instrumenter. Til de sidstnævnte formål vælges ofte legeringer, hvis omslagstemperatur ligger under legemstemperaturens 37 °C.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig