Hovedlod også betegnet i yngre tekster boslod var i ældre ret en persons andel i et formuefællesskab og særeje. I betegnelsen ligger, at andelens størrelse rettede sig efter antallet af deltagere (hoveder) i det enkelte formuefællesskab, fx det fællig, der bestod mellem familiemedlemmerne. Derudover bestod hovedlodden af den jord, som en person havde arvet. Arvet jord havde status af særeje og indgik ikke i formuefællesskaber som fx fælliget. Med tiden kom hovedlod til at betyde en persons formue i almindelighed. Se også boslodsfortabelse.