Hovedfag, det centrale element i den kandidatuddannelse i humaniora og/eller naturvidenskab, der indtil slutningen af 1900-t. er blevet tilbudt ved danske universiteter. Hovedfaget er knyttet til den skoleembedseksamen, som i 1883 afløste latinskolelæreruddannelsen. Den bestod af et hovedfag af 3-4 års varighed og ét eller to bifag af 11/2-2 års varighed. Fra slutningen af 1980'erne er skoleembedseksamen blevet afløst af en kandidatuddannelse, der består af en treårig bacheloruddannelse og en toårig overbygning. Se også candidatus og embedseksamen.