Hospitium, (lat. 'herberg, gæstevenskab'), i antikken en formel aftale, hvorved en romersk borger eller byen Rom forpligtede sig til at yde en fremmed eller en gruppe af fremmede husly og retslig beskyttelse til gengæld for gentjenester af forskellig art. Hospitium var endvidere betegnelsen for det sted, hvor gæstevennerne blev beværtet, heraf betydningen herberg, som bevaredes op i middelalderen.